Vil du hjælpe danske studerende med at komme ud I verden?
Har du selv været på udveksling og fået nogle af de bedste oplevelser i dit liv – og vil du give andre studerende muligheden for det samme?
Hos Education Abroad by KILROY søger vi en selvstændig og udadvendt studievejleder, der – ligesom os – brænder for udlandsstudier og ønsker at inspirere og hjælpe danske studerende med at opdage deres muligheder for at studere i udlandet.
Hvis du er på udkig efter et sjovt, meningsfuldt og alsidigt studiejob, så læs endelig videre!
Om Education Abroad by KILROY
Education Abroad er en del af KILROY, der er blandt de foretrukne rejsebrands for grupperejser og studieture, og vi tror på, at rejser har kraften til at forme mennesker – og at mennesker har kraften til at forme verden.
Vores dygtige studievejledere hjælper studerende med at komme afsted på udlandsophold og er med helt fra start med de første spørgsmål om valg af uddannelse, universitet og fag til spørgsmål om finansiering, visum og bolig.
Vi er et lille team, der arbejder i en uformel, men professionel kultur, på tværs af vores kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi støtter hinanden – og går op i at give den bedst mulige vejledning, så vores studerende føler sig trygge og kommer godt afsted på deres store eventyr.
Vi deler alle en passion for udlandsstudier og har selv været på studieophold i udlandet – en erfaring og entusiasme, som vi dagligt bringer ind i vores samtaler med vores studerende.
Om rollen
Til vores afdeling i København søger vi en studievejleder, der både skal rådgive studerende om udlandsophold og bidrage aktivt til vores marketingaktiviteter i tæt samarbejde med vores marketingkoordinator.
Din primære opgave bliver at vejlede studerende via e-mail og telefon, men stillingen indebærer også at deltage i events og messer samt at holde oplæg om studier i udlandet.
Som en naturlig del af rollen vil du desuden støtte vores marketingkoordinator med opgaver som at skrive og oversætte tekster til hjemmesiden samt filme videoer til sociale medier.
Du får base på vores kontor i hjertet af København og bliver en vigtig del af vores danske team.
Opgaver og ansvar
Om dig
Vi har høje forventninger til dig – ligesom du skal have til os!
Foruden at vi håber du har en stor passion for at rejse og studere i udlandet, er vi ude efter dig som:
Vi tilbyder
Om rekrutteringsprocessen
Hvis du mener, der er et match mellem dig og Education Abroad by KILROY, så udfyld ansøgningen og upload et CV senest den 20. september 2025. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os via rekrutteringssystemet (Varbi).
Når ansøgningsfristen er nået, gennemgår vi alle ansøgninger og udvælger dem, vi ønsker at tage videre i processen. Alle ansøgere kan dog forvente at høre fra os.
Om KILROY
Vi hjælper med at nedbryde grænser, udvide perspektiver og åbne sind. Uanset om det sker gennem fælles oplevelser, meningsfulde kultursammenstød eller ved at træde ud af komfortzonen, er et studieophold med Education Abroad by KILROY et skridt mod en mere forbundet, nysgerrig og åben verden.
Vores historie begyndte helt tilbage i 1946, hvor studenterrejseorganisationer i efterkrigstidens Skandinavien lagde grundstenen til det, der senere skulle blive KILROY. I dag er vi markedsledere i Belgien, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Holland og Storbritannien.
KILROY er en del af Kilroy Group, som består af syv brands: BENNS, Education Abroad, ISIC, Jysk Rejsebureau, KILROY, MyPlanet og Winberg Travel. Tilsammen er vi over 400 passionerede rejseeksperter og studievejledere fordelt over hele Europa og skabte i 2024 en samlet omsætning på 1.450 mio. DKK.
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Deltid |
Startdato | Snarest muligt |
Antal ledige stillinger | 1 |
Beskæftigelsesgrad | Ca. 15 timer om ugen |
By | København |
Region | Hovedstaden |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2025/22 |
Kontakt |
|
Publiceret | 20.08.2025 |
Sidste ansøgningsdag | 20.09.2025 |