KILROY Danmark

Do you believe in the power of travel?

Vil du være med til at udvikle rejseoplevelser for unge – og samtidig opbygge stærke partnerskaber med gymnasier og skoler over hele landet?

Til grupperejseafdelingen i KILROY Denmark A/S leder vi efter en relationsskabende og handlekraftig profil, der brænder for både opsøgende salg og langvarige samarbejder.

Om virksomheden 

KILROY er blandt de foretrukne rejsebrands for grupperejser og studieture, og vi tror på, at rejser har kraften til at forme mennesker – og at mennesker har kraften til at forme verden.

Vores dygtige rejsekonsulenter hjælper gennem grundighed og ansvarlighed studerende, lærere, kontaktpersoner, virksomheder og større grupper afsted på udviklende rejser til hele verden.

Vi er et tæt sammentømret team, der arbejder i en uformel, men professionel kultur. Vi støtter hinanden – og vi går op i de rejser, vi skaber. Vi har alle en passion for rejser, og bringer den dagligt ind i vores samtaler med vores kunder.

Læs mere om hvordan det er at arbejde hos KILROY her og her

Om rollen

Til vores afdeling i København søger vi en Business Development & Account Coordinator, der skal være med til at skabe nye samarbejder og sikre vækst på vores marked for studie- og grupperejser.

Du vil få base på vores kontor i hjertet af København, men størstedelen af din tid vil være ude blandt kunderne eller via videomøder hjemmefra.

Din primære opgave bliver at etablere og udvikle samarbejder med gymnasier og andre uddannelsesinstituationer samt strategisk vigtige partnere - og sikre, at unge får mulighed for at komme ud og opleve verden.

Derudover vil det være en naturlig del af rollen at tage initiativ til og støtte op om marketingaktiviteter samt deltage i forskellige salgsfremmende og forretningsudviklende tiltag. Disse koordineres i samarbejde med vores Sales Manager og Marketing Manager, og relaterer sig til både den daglige drift og den fremtidige udvikling af forretningsområdet.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi alle arbejder med individuelle mål og budgetter, men med et stærkt fokus på fælles succes og god sparring. Det handler om relationer, tillid og at levere værdi – både for kunderne og for vores rejsekonsulenter.

Opgaver og ansvar 

  • Opsøge og etablere samarbejder med gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner samt andre strategiske samarbejdspartnere
  • Skabe leads og framework-aftaler, der understøtter vores rejsekonsulenter
  • Afvikle møder (fysiske og online), præsentere vores koncept og sikre opfølgning
  • Være bindeled i vores salgsafdelinger (grupperejser, Education og individuelle rejser)
  • Følge op på eksisterende kunder og sikre langvarige relationer
  • Bidrage til og deltage i marketing- og salgsaktiviteter – f-eks. Kampagner, events eller skolemesser – i samarbejde med vores marketing afdeling

Om dig 

Vi har høje forventninger til dig – ligesom du skal have til os!

Foruden at vi håber du har en stor passion for at rejse, er vi ude efter dig som:

  • Har grundigt kendskab til uddannelsesverdenen, særligt gymnasier, udskoling og unge målgrupper - f.eks. som lærer med et øje for relationsdannelse, eller som sælger af ydelser til uddannelsesinstitutioner.
  • Ikke er bange for kold kanvas og elsker at netværke
  • Har ”drive” og naturligt engagerer dig og bidrager til en ”high performance” kultur samt motiveres af resultater og lysten til at udvikle dig
  • Er udadvendt og en stærk kommunikator
  • Er ambitiøs og arbejder målrettet
  • Erfaring fra rejsebranchen og med grupperejser er en fordel, men ikke et krav
  • Er flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

Vi tilbyder

  • Et ungt, uformelt og sammentømret miljø i en af rejsebranchens ledende virksomheder
  • Kolleger i et ungt, energisk og inkluderende team
  • Et struktureret og intensivt onboardingforløb
  • Individuel udviklingsplan samt systematisk opfølgning og sparring
  • Et til tider hektisk, men inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi løber stærkt for vores kunder og for vores fælles resultater
  • Fleksible arbejdstider
  • En konkurrencedygtig lønpakke inkl. bonusordning og attraktive rejsemuligheder
  • Pensionsopsparing samt sundhedsforsikring
  • Aktiv personaleforening med stort fokus på sociale aktiviteter
  • Adgang til bil i forbindelse med møder

Om rekrutteringsprocessen

Hvis du mener, der er et match mellem dig og KILROY, så udfyld ansøgningen og upload et CV senest 4/8-2025.  Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os via rekrutteringssystemet (Varbi).

Når ansøgningsfristen er nået, gennemgår vi alle ansøgninger og udvælger dem, vi ønsker at tage videre i processen. Alle ansøgere kan dog forvente at høre fra os.

Om KILROY

Vi hjælper med at nedbryde grænser, udvide perspektiver og åbne sind. Uanset om det sker gennem fælles oplevelser, meningsfulde kultursammenstød eller ved at træde ud af komfortzonen, er en rejse med KILROY et skridt mod en mere forbundet, nysgerrig og åben verden.

Vores historie begyndte helt tilbage i 1946, hvor studenterrejseorganisationer i efterkrigstidens Skandinavien lagde grundstenen til det, der senere skulle blive KILROY.

I dag er vi markedsledere i Belgien, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Holland og Storbritannien. KILROY er en del af Kilroy Group, som består af syv brands: BENNS, Education Abroad, ISIC, Jysk Rejsebureau, KILROY, MyPlanet og Winberg Travel. Tilsammen er vi over 400 passionerede rejseeksperter fordelt over hele Europa og skabte i 2024 en samlet omsætning på 1.450 mio. DKK.

 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 01 oktober
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37 timer/uge
By København
Region Hovedstaden
Land Danmark
Referencenummer 2025/19
Kontakt
  • Jannik Hansen, +4533478715
Publiceret 09.07.2025
Sidste ansøgningsdag 04.08.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger