KILROY Danmark, KILROY Group Travel

Brænder du for at rejse og får du et kick ud af levere resultater, så har du mulighed for at blive en del af vores salgsteam for grupperejser i KILROY.  

KILROY Denmark ejes af The KILROY Group som er en international koncern med 250 ansatte og med en historie der går helt tilbage til 1946. KILROY er i dag markedsledende indenfor rejser til unge og studerende i Danmark, Finland, Holland, Belgien, Island, Norge og Sverige. 

KILROY blev grundlagt med det formål at skabe kulturel udveksling gennem rejser, der var til at betale, til den unge målgruppe. Det har ikke ændret sig! KILROY specialiserer sig fortsat i at lave skræddersyede produkter og tjenester til unge og studerende. Vi tror på, at dét at møde verden, dens befolkning og forskellige kulturer, har en positiv indflydelse på de unge og deres fremtid. At rejse, hvad enten det er at rejse jorden rundt eller tage på studietur, er meget mere end en ferie. Det er at møde verden; møde nye mennesker, opleve nye steder og komme hjem med nye perspektiver. 

Om stillingen: 

I KILROYs afdeling for grupperejser fokuserer vi på uddannelsessektoren og vi er specialiserede i at sammensætte de bedste rejseprogrammer når studieturen skal arrangeres. Vi sætter en ære i at skabe rejseoplevelser, som matcher både undervisernes og elevernes faglige ønsker og behov.  

Vi har kontorer i Holstebro, København, Odense og Århus, og du vil indgå i et i team, hvor ansvar, samarbejde og holdningen ”at vi løfter i flok” skaber en positiv energi. Der vil være opgaver indenfor ny-salg såvel som tilbagevendende kunder. Du opbygger en portefølje af egne kunder som du får ansvaret for at udvikle, og arbejdet strækker sig derfor over hele kunderejsen for at sikre en god kundeoplevelse. Det betyder at du får mulighed for at arbejde med både at sikre salget, stå for rejseplanlægningen og supporterer kunden frem til afrejse og opfølgning når de kommer retur.   

Vi lægger vægt på at dine kompetencer vil blive løbende udfordret og udviklet, derfor er det også vigtigt at du har lysten og evnerne til, at varetage mange forskellige opgaver, og du trives i et miljø med salgs mål og deadlines.  

Lidt om dig: 

  • Du er udadvendt, proaktiv og motiveres af at skabe resultater 
  • Du sætter en ære i at levere høj service og en god kundeoplevelse 
  • Du er ansvarsbevidst, arbejder struktureret og selvstændigt med egne opgaver 
  • Du er god til at bevare overblikket i travle perioder og med forskelligartede opgaver 
  • Engageret og indstillet på at yde en ekstra indsats 
  • Du evner at møde kunderne i øjenhøjde og forstå vigtigheden af at skabe relationer 
  • Du trives i frontlinjen, og kan håndtere dette selvstændigt 
  • Du elsker at rejse og får et kick ud af at dele den rejseglæde med andre 
  • Erfaring fra rejsebranchen eller med salg er en fordel 

 

Vi tilbyder: 

  • En funktion med fokus på salg samt udvikling af kundeportefølje 
  • En spændende hverdag, hvor vidensdeling er et af de bærende elementer, og hvor du er med til at sikre at kunden er i fokus 
  • Et alsidigt job med ansvar og udfordringer i et dynamisk miljø, hvor du har gode muligheder for selv at påvirke din hverdag 
  • En arbejdsplads med fokus på at sikre dine faglige udvikling 
  • En uformel kultur med højt til loftet 
  • Et team hvor “team spirit” og godt humør er en naturlig del af hverdagen 
  • Løn efter kvalifikationer 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte salgschef Lars Olsen på tlf. 46 91 02 00. 

 
Ansøgningsfrist er d. 30/11 (Vi afholder samtaler løbende) 

 
Startdato: Hurtigst muligt

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato Hurtigst muligt
Løn Efter kvalifikationer
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37
By Holstebro, København, Odense og Århus
Land Danmark
Referencenummer 2021/30
Publiceret 01.11.2021
Sidste ansøgningsdag 01.12.2021

Tilbage til Ledige stillinger